EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen
DTU Fotonik
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet

Gæste ph.d. studerende ved DTU Fotonik

Interesserede ph.d. studerende kan kontakte en forskningsområdeleder og foreslå et ph.d. ophold på DTU Fotonik. Kig på listen herunder og kontakt den relevante person indenfor det emne du finder interessant.

 

Som gæste ph.d. studerende forventes du at dække alle udgifter selv. DTU Fotonik kan muligvis hjælpe med en midlertidig bolig. Du vil tage del i aktiviteterne i den forskningsgruppe du komemr ind i og vil kunne bruge faciliteterne, udstyret etc. i den udstrækning din aftale med DTU Fotonik tillader.

 

 

 

 

 

DTU Fotonik's forskningsområder 

 

Kompetenceområdet Coding koncentrerer sig om fejlkorrigerende kodning samt billed- og videokodning. Avanceret fejlkorrigerende kodning anvendes i kerne- og access netværk, radio-applikationer og satellit-kommunikation. Formålet med billed- og videokodning er at reducere datamængden så lagring eller kommunikation effektiviseres, f.eks. MPEG for video.


 

Kompetenceområdet Networks beskæftiger sig med netværk. Herved forstås kommunikationssystemer, der kan mere end blot overføre information mellem to punkter. Der indgår mange discipliner i dette, såsom netværksarkitektur og netværkskoncepter, design af netværkets knudepunkter, protokoller og dimensionering af netværk. Alle transmissionsformer inddrages i arbejdet, lige fra optiske netværk i de centrale dele af netværket til trådløse netværk til f.eks. mobil netværk. En stor del af aktiviteterne tager naturligvis udgangspunkt i det allestedsnærværende Internet.


 

Kompetenceområdet Systems behandler optisk tids multipleksede kommunikationssystemer, der opererer ved bit rater op til 640 Gbit/s, optisk label ombytning baseret på ortogonale modulations formater, optisk header genkendelse vha. SOA Mach-Zehnder interferometre, optisk signal behandling, optiske modulations formater til forbedring af transmissions egenskaberne, såvel som anvendelse af både traditionelle stærkt ulineære fibre samt fotoniske krystal fibre både til brug for optisk signal behandling samt som transmissionsmedium. Kompetenceområdet er desuden involveret i forskning, der skal forbedre optiske fibre, der benyttes som temperatursensorer.

I kompetenceområdet Nanofotonik forsker vi i lineære og ikke-lineære, optiske egenskaber af nogle af de materialer der bliver anvendt i aktive og passive komponenter i fremtidens informations-, kommunikations- og sensorteknologi.


 

Det primære indsatsområde inden for kompetenceområdet fiber & ulineær optik er design af optiske bølgeledere, specielt optiske fibre. Dette inkluderer fremstilling af mikrostrukturerede optiske fibre i polymer materialer. Desuden udforskes nye typer af materialer til anvendelse i optiske bølgeledere, eksempelvis i glasbaserede stærkt ikke lineære materialer som fremstilles i DANCHIP ren-rums faciliteter. Anvendelsesområderne er optisk kommunikation, optisk signal behandling, sensorer, lasere, forstærkere samt bio-fotonik.

Sidst opdateret af  20.08.2008
Ansvarlig:
Top
DTU FotonikØrsteds Plads, bygn. 3432800 LyngbyTlf. 4525 6352 Fax: 4593 6581CVR-nr. 30060946EAN-nr. 5798000430341