Telekommunikationsretningen er et uddannelsestilbud til ingeniørstuderende på sidste del af deres uddannelse. Du vil komme til at arbejde med forskning, udvikling eller anvendelse inden for en af de både teknologisk og økonomisk hastigst ekspanderende sektorer. Sektoren indeholder bl.a. optisk kommunikation, mobiltelefoni, og internettet. Retningens undervisning dækker hele feltet i produktions- eller værdikæden fra glaskomponenter og optisk kommunikation over kodning og netarkitektur, anvendelse af IT i organisationer og til regulering af markedet for nye tjenester i en stor del af den såkaldte konvergensindustri, hvor konvergensindustrien omfatter tele-, IT og massekommunikationssektorerne, som i stigende grad smelter sammen med hensyn til udstyr, transmissionsmedier og tjenester.
Fagområder
De kurser, der indgår i retningen, omfatter følgende tre centrale traditionelle fagområder, der baseres på en teknisk-videnskabelig basis, der til dels er fælles.
Området konstruktion af komponenter og software omfatter både kurser vedrørende optiske og elektroniske komponenter til kommunikationssystemer og kurser vedrørende softwarekomponenter til sådanne. Den teknisk-videnskabelige basis for disse fag afhænger meget af deres karakter og opnås mest umiddelbart med elektrofagpakken som indgang. Informatikfagpakken eller teknisk fysik-fagpakken kan med visse tilvalg anvendes.
Området systemudvikling og metode omfatter især kurser vedrørende kodning, kommunikationsnet og multimedier. De omhandler grundlaget for og konstruktion af tekniske kommunikationssystemer, operation og overvågning af systemerne. Den teknisk-videnskabelige basis for disse fag opnås umiddelbart med elektrofagpakken eller informatikfagpakken som indgang. Teknisk fysik-fagpakken kan med visse tilvalg anvendes.
Applikationsområdet omfatter kurser vedrørende multimedier og tele-information. Fagene behandler grundlaget for anvendelsen af tekniske kommunikationssystemer i form af udvikling af tjenester, regulering af transporten og udbuddet. De applikationsorienterede fag har også en samfundsmæssig og organisatorisk dimension, der omhandler den samfundsmæssige betydning af tjenesternes anvendelse, og også omfatter brugen af netværksbaserede IT-applikationer til understøttelse af organisatorisk kommunikation og samarbejde. Den teknisk-videnskabelige basis for disse fag opnås umiddelbart med elektrofagpakken eller informatikfagpakken som indgang.
Lister med det præcise indhold af disse fagområder findes i DTUs studiehåndbog. Bemærk at denne beskrivelse gælder for civilingeniørstuderende der er startet på DTU før september 2004 og for diplomingeniører der er startet som overbygningsstuderende før september 2007. Fagene udbydes typisk af DTU Fotonik og IMM, men også af andre enheder.
Studielinjer
De tre anførte fagområder er afgrænset ud fra traditionelle forskningsmæssige fællesskaber, men de afgrænser ikke nødvendigvis uddannelsesforløb, som er relevante i en moderne ingeniøruddannelse. Et konkret studieforløb vil typisk være bestemt af interesser i forhold til et specifikt anvendelsesområde, der trækker på fag fra flere af de traditionelle fagområder. Som vejledende eksempler er der for retningen opstillet fem studielinjer, der indeholder en fagsammensætning, som er relevant for det pågældende anvendelsesområde, og som det i praksis er muligt at gennemføre med hensyn til skemaplacering:
- Optiske komponenter
- Signaler og transmissionsteknologier
- Protokoller og netværksteknologier (Tidligere kaldet Telenet)
- Tjenester og markeder (Sammensat af to tidligere linjer: Heterogene net og tjenesteudvikling samt Interaktive medier)
Lister med det præcise indhold af disse studielinjer findes i DTUs studiehåndbog.
Det er ikke nødvendigt at følge de vejledende studielinjer for at opnå retningsbetegnelsen telekommunikation. Der kan - med de efterfølgende forbehold for relevante sammensætninger - frit vælges blandt retningsgivende fag angivet i DTUs studiehåndbog. F.eks. kan man sammensætte blandingsforløb, der samtidig typisk repræsenterer nye kombinationer, inden for hvilke man kunne forvente den største vækst i behovet for ingeniører.
Krav for at erhverve retningsbetegnelsen i Telekommunikation
Bemærk at denne beskrivelse gælder for civilingeniørstuderende der er startet på DTU før september 2004 og for diplomingeniører der er startet som overbygningsstuderende før september 2007.
- Der skal opnås 90 ECTS point inkl. eksamensprojekt inden for den pågældende retning. Se kursuslister i DTUs studiehåndbog.
- Det skal godkendes af projektvejlederen, at et eksamensprojekt hører under en bestemt retning. Vejlederen for eksamensprojektet godkender ligeledes, at det konkrete studieforløb er relevant for det pågældende projekt. Eksamensprojektet udføres typisk på DTU Fotonik eller IMM med hovedvejleder(e) herfra. Vælger man at udføre eksamensprojektet ved et andet institut, skal studieforløb og projekt godkendes af retningskooordinatoren (se nedenfor), som også afgør tvivlstilfælde.
- Andre typer end de listede kurser f.eks. specialkurser, kan indgå. Disse kurser skal godkendes af retningskoordinatoren.
- Studiet kan ligeledes gennemføres ved en kombination af elementer fra DTU og udenlandske universiteter. Retningskoordinatoren kan rådgive om, hvilke udenlandske universiteter, der kan anbefales.
Jobprofil
Kandidater fra telekommunikationsretningen får typisk beskæftigelse i den del af elektronikindustrien, der producerer transmissions- eller måleudstyr til kommunikation herunder ikke mindst optisk kommunikation eller i den traditionelle telesektor, dvs. hos tele-/ mobiloperatører. Herudover får en stadig større andel beskæftigelse i den fremvoksende ’konvergensindustri’, der består af udbydere af nye tele- og multimedietjenester herunder tv-operatører samt i virksomheder, der har en intensiv anvendelse af traditionel telekommunikation eller de nævnte nye tjenester.
Retningskoordinator
- Knud J. Larsen, bygning 343 stuen, tlf. 4525 3629