EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen
DTU Fotonik
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet

Forskningsstrategi

/upload/institutter/com/industrial_collaboration/web_0110.jpg

DTU Fotoniks forskning sigter mod at dække de ingeniørfaglige områder, der strækker sig fra nye optiske materialer og komponenter på den ene side, ud til netværksarkitektur på den anden. Denne sammensætning af videnskabelige kompetencer er ganske unik på nationalt som internationalt plan, idet den muliggør en optimal overførsel af viden mellem de forskere, der udvikler nye materialer, til dem der sammenbygger avancerede telekommunikationssystemer.

 

Det er DTU Fotoniks målsætning til stadighed at forbedre og udvikle vores evne til – gennem spændende og udfordrende forskningsprojekter – at sammenkæde State-of-the-art viden indenfor DTU Fotoniks fem kompetenceområder. Herigennem vil DTU Fotonik også fortsat være en international førende  forskningsinstitution indenfor telekommunikation, ligesom vi samtidigt udvikler kompetencer på beslægtede forskningsmæssige områder, hvor vores forskeres viden om f.eks. lysledere, avancerede kommunikationssystemer, netværksarkitektur eller kodning, kan bringes i direkte anvendelser. Blandt sådanne områder kan nævnes biomedicinsk optik, sensorsystemer, lasere til industrielle anvendelser og mange andre fremtidige muligheder.

 

I den fortsatte udvikling af DTU Fotoniks forskning, lægges der stor vægt på en tæt dialog med erhvervslivet samt inddragelse af unge talenter blandt vores dygtige studerende. Herigennem opnås ikke alene en stærk brobygning mellem de forskellige fagdiscipliner på DTU Fotonik, men vi får også bundet undervisning, forskning og innovation sammen på meget stærk vis.

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 17.01.2008
Ansvarlig: Lars-Ulrik Aaen Andersen
Top
DTU FotonikØrsteds Plads, bygn. 3432800 LyngbyTlf. 4525 6352 Fax: 4593 6581CVR-nr. 30060946EAN-nr. 5798000430341